I Ingvorstrup Hovedgaards historie leder man forgæves efter Morten Bruus som ejer. Han skulle i følge Steen Steensen Blichers novelle være ansvarlig for henrettelsen af Vejlbypræsten, Søren Jensen Qvist, i 1526.
Retsagen mod Søren Jensen Qvist har gennem tiden optaget mange mennesker. Der kendes i realiteten ikke en objektiv og retfærdig afslutning på dette drama. Man kan kun gisne og fortolke efter egen overbevisning på det skriftlige materiale, der endnu flere århundrede efter afhøringerne foreligger. Der er skrevet flere bøger om emnet.
Blichers novelle er blevet filmatiseret tre gange i Danmark. Første gang var en stumfilm, der blev optaget i Vejlby ved Grenå, i den by hvor præsten Søren Jensen Qvist virkede og dramaet udviklede sig.
I denne film forestiller sognefogeden Niels Ladefogeds gård (den nuværende "Ladefogedgaard", Ellekrogen 4) at være herredsfogedens gård. I filmen ser man, at herredsfogeden kommer "hjem". Flere lokale beboere var statister og skulle være ansatte hos herredsfogeden. Niels Ladefoged blev også kaldt "Kimbrertyren". Han er her genkendelig, da han er den højeste og den eneste, der ikke adlød instruksen om at vise underdanighed.
Dette begrundede han med, at: "han havde aldrig bøjet sig for nogen". Der er fortalt, at alle var meget fine i farverige almuedragter. Niels Ladefoged havde f.eks. hjemmestrikkede grøn- og rødstribede knæ-strømper på.
At Morten Bruus ikke findes i ejerlisten over Ingvorstrup ændrer imidlertid ikke ved, at Blichers Novelle er et mesterværk. Steen Steensen Blicher har med denne novelle gjort navnet Ingvorstrup, kendt langt ud over Danmarks grænser.