Ingvorstupsværdet

For mange år siden blev der fundet et sværd på Ingvorstups jorder. Sværdet er dateret til ca. 1150.

Ingvorstrupsværdet blev fundet nedstukket i en helligkilde mellem to høje. Ved at sværdet er nedstukket i kilden, udgør det den aktive himmel - jord akse (offeret, bønnen).
Parer-stangen udgør herved den passive (horisontiale, udbredende) akse.

På Ingvorstrupsværdets klinge er der udhamret et Mantova Kors / Sankt Georgs Kors på hver side af bogstaverne: B N I. Begge kors er naturligvis ligebenet, og udtrykker en dyb harmoni mellem det aktive og det passive princip.

Disse kors er således åndelige og neutrale og symboliserer syntesen af rummets og tidens aspekter, som en form der opretholder og nedbryder den frie bevægelse. Der er således en syntese, der modvirker den lovløse dynamik.

Det erTentoniske Kors, fordi de fire linier er smallest mod centrum og derved viser en midtsøgende (centripedal) tendens.

(Tentonisk betyder folk eller folkunger, og disse var Kimbrernes staldbrødre. Nogle foskere mener, at Tentonerne stammede fra den kimbriske halvø, der er Jylland, og som har et Thyland ved siden af et Himmerland. Tidligere var det Thythesyssel og Himber-syssel. Tentonerne drog sammen med Kimbrerne ned gennem Rhonedalen og blev knust af romergeneralen Marius år 102 f. kr. fødsel.
Dette skete et år før Kimbrerhæren led samme skæbne.
Den "tentoniske rasen" (favror tentonious) var ligesom de "kimbrerske hyl" tidligere i sproget. Fra disse voldsomme tentoner forplantede ordet sig gennem litteraturen og opfattedes som identiske med Thendiscum, der betyder tyskere. Det ord fremkom i 800-tallet).

Ingvorstrupsværdet blev solgt til Nationalmuseet af en tidligere ejer, Nymann, i 1920- erne.Nationalmuseet har således det originale sværd.

Ingvorstrupsværdet er fra overgangsperioden mellem vikingetiden og middelalderen. Det meget korte hjalte (greb) og sværdknappens form er tillagt vikingetiden.I middelalderen får man etableret den simple parere-stang, korsfæstet, der holder sig middelalderen igennem, og den forholdsvise lange, tveæggede, spidse klinge.

Ingvorstrupsværdets fulde længde er 0,90 m. Parerstangen er firkantet.Sværdklingen er 0,78 m.

Klingens ægge og spids er dog afrundet på en kopi.
Kopien af sværdet er på Ingvorstrup Hovedgaard.